Om

Jeg er født i 1970 og opvokset på en grusvej lidt udenfor Græsted i Nordsjælland. Jeg er uddannet på Forfatterskolen For Børnelitteratur, og har skrevet børne- og ungdomsbøger siden 2007.

LÆS lidt mere om mig hér!

Mayland-kalendere:
Siden 2006 har jeg skrevet rim til Maylands årlige Familiekalender, og Otto Dickmeiss har illustreret.
Kalenderen kan købes hos boghandleren, i supermarkedet og på nettet.
Familiekalenderen sælges til hele Skandinavien, og fra 2015 sender Mayland også en vægkalender til voksne på gaden, udført af os.
Se rim og tegninger her

Min uddannelse:
Forfatterskolen for børnelitteratur, DPU, (2001-2003)
Dramatikerlinien på Den Ny Dramaskole, (1998)
Teatervidenskab, KUA, (1997-1998)
Kulturformidler, Svendborg Højskole (1992-1993)
Samfundsvidenskab, RUC (1991-1992)

Jeg har skrevet og instrueret teaterforestillingerne:
”Dyr med tøj på” i Den Grå Hal (1994)
”Kulturby 96 Sketchs” på Forbrændingen (1996)
”Revy” på Københavns Universitet (1997)
”Ærlighedens Mission” på Den Ny Dramaskole (1998)
”En kærlighedshistorie fra provinsen” på Bolthusteatret (1998)

Jeg har arbejdet som:
Ghostwriter for Joan Ørting (2004-2008).
Foredragsholder og kursusinstruktør for bl.a fagbevægelsen (2000-2006)
Klummeskribent for BT (ugentligt fra 2001-2003)
Journalist på månedsbladet PRESS (1999)

 


 

10 spørgsmål til Lilja Scherfig

1. Lilja, hvad var din yndlingsbog som barn?
– Jeg læste ”Christiane F – I morgen er det slut” hundrede gange, og tvang også min far til at gøre det. Jeg var 11 år, fan af Christiane F. og ville være narkoluder, leve mit liv på et møgbeskidt tysk banegårdstoilet med heroin i pulsåren. Det var min drøm. Men jeg blev altid forstyrret af min mor, der råbte: ”Så’ der mad!” eller også ville én af min veninder have mig med ud og plukke mælkebøtter til kaninerne.
Jeg boede simpelthen for langt ude på landet til at mine drømme kunne gå i opfyldelse. Gudskelov.

2. Hvad inspirerer dig til at skrive?
– Min vrede og min følsomhed, men nok mest; min kærlighed til livet. Alt dét der allerede ér sket, og det der skal komme. Jeg har én stor omgang kødsuppe af historier indeni, så der er nok at tage af. Jeg bruger mine egne oplevelser, genbruger alle de replikker og ord, der har flænset. Det bliver til nye historier med helt nye mennesker i. På den måde er intet helt spildt, og på den måde kan jeg leve med de ting, der er sket. Men, det er ikke kun sårene, der optager mig. Det er også kyssene og de ord der fik det hele til at svimle, og som ændrede min verden. Ømheden, forelskelsen.

3. Hvad drømmer du om at skrive i fremtiden?
– Åh, jeg føler, jeg har en masse bøger indeni. Min drøm? Det er vel egentlig, at skrive nogle bøger, der kan få alle nørderne, freaks’ne, de ensomme, de længselsfuldt indadvendte, de følsomme og de anderledes, til at føle at de kan slappe helt af i mit selskab (altså i mine bøger), og måske, måske kan de ligefrem føle sig stolte og uovervindelige. Hvem ved.

4. Føler DU dig også anderledes?
– Ja for pokker, det har jeg da altid gjort. Jeg har altid været lidt mere følsom end de andre, jeg har haft lidt flere bumser, har tumlet med lidt for mange længsler, været lidt for handlingslammet, lidt for oprørsk og lidt for angst. Men efterhånden som jeg har lært mig selv bedre at kende, synes jeg faktisk, at det er ret smukt og rart at være anderledes.

5. Hvem er dine yndlingsforfattere?
– Inden for børne- og ungdomslitteraturen er jeg vild med de unge kvinder; Tina Sakura Bestle, Sanne Munk Jensen, Anne-Marie Donslund, Rebecca Bach-Lauritsen.
Men altså, Bjarne B. Reuters ”Busters Verden”, er da også bare en bog, der holder for ever!
Og Iben Mondrup er en forfatterinde der virkelig rykker.
Suzanne Brøgger, hende læser jeg også – i stedet for at tage en vitaminpille!

6. Hvordan finder du på dine figurer og historier?
– Ved at lytte.

7. Er du troende?
– Næh, altså jo, jeg har hørt om en undersøgelse med en elefantmor og hendes unge, den gik ud på, at man gav de to elefanter elektroder på huden og placerede dem på hver sin side af jordkloden. Derefter gav man ungen smerte, og hvad skete der? Der skete dét, at man kunne måle en reaktion hos moren. Jo, sgu! Man kunne mærke på moren, at hendes lille unge græd tusinder af tårer, flere kilometer væk! Kærligheden er følsom.
Så jo. Jeg er troende. Jeg tror, der er mere mellem os væsener, end vi tror. Og jeg tror, vi er mere følsomme, end vi gør os til. Vi er jo som glanspapir – vi krøller helt vildt let!
Men altså, vi er også seje. Når det handler om kærlighed, kan vi jo løfte lastbiler, overleve isolationsfængsling, og klare at blive ignoreret af ham vi elsker i flere dage 🙂

8. Har du en uddannelse?
– Da jeg var yngre, startede jeg hele tiden på noget nyt. Jeg sprang også hele tiden fra. Det tog cirka et halvt år, så droppede jeg ud. Vi snakker; Gymnasiet, RUC, Københavns Universitet, kurser, arbejde. Jeg var ”drop out’er”, og jeg var til sidst ved at droppe ud af mit eget gode skind. Det var først de jeg startede på Forfatterskolen for Børnelitteratur, som 30 årig, at jeg gennemførte hele uddannelsen.

9. Hvad er din yndlingsfarve?
– Lige nu er det gul. Gul gør godt … på den orange måde.

10. Hvorfor er det altid Otto Dickmeiss, der illustrerer dine billedbøger?
– Jeg kan så godt lide hans alvor. Og hans poesi, og alle de små symbolting han altid har med. Han er grundig og tidløs. Kærlighedsfuld og dramatisk. Ham kan jeg mere end li’!