Anmeldelser af Ritas Venskab

Venner, uvenner, og venner igen
(af Steffen Larsen, Politiken)

Her er historien om, hvorledes Rita og Viktor blev gode venner igen.
Det bliver nok ikke sidste gang, de to skal igennem en krise. For kan et venskab i 5-8-års alderen bære igennem dril og rødmen og fodbold og lyserøde fornemmelser? ’Ritas venskab’ giver ikke et svar. Lilja Scherfig ved godt, at det kan det oftest ikke.

En blå dreng
Det ville nok hjælpe, hvis Rita begyndte at spille fodbold. Men nu går hun såret og surmulende ned til stranden, da Viktor og hele holdet har grinet ad hende. Rita giver igen med en bemærkning om Viktors hårpragt.
Nu er alt vist tabt. Men heldigvis møder Rita en blå dreng, som forsøger at fange en rød sommerfugl. Når drengen ikke gør det, forsøger han at holde humøret oppe hos Rita.
Hun vender tilbage til boldbanen med fremstrakt hånd (og kløer). Til sidst finder de to dog hinanden i det grønne græs med udsigt til en rød sommerfugl.

Et tabt paradis
Der er klarøjet poesi i Lilja Scherfigs lidt triste historie om at gå fejl af hinanden på et hundrede måder. Der er en stemning af et tabt paradis over historien, som ikke bliver mildnet af Otto Dickmeiss’ illustrationer. De er usædvanlig farvestrålende denne gang.
Normalt arbejder tegneren i en speciel og hemmelig blanding af grøn og gul. Tegnerens billeder er oftest ovale. Her går de lige til kant, som hos kollegerne. ’Ritas venskab’ er også fuld af ting, som ligner. En bænk f.eks. Og måger. Mon ikke det er tegnerens første måger i bogform? Øjnene er dog altid spørgende store.

Otto Dickmeiss arbejder hårdt på at forlige den blå gestalt med den skinbarlige virkelighed. Og det er ikke hans skyld, at historien kommer til at flakse som sommerfuglen imellem drøm og driblen.

—————–

Ritas Venskab
(af Thomhave 100, Bogrummet.dk)



Ritas Venskab er en modig fortælling om sårbarhed, svigt og smerte for de 4-9 årige. 
Bogen handler om at føle sig svigtet af sin bedste ven – og om det svære ved at blive venner på ny. Det sidste er slet ikke så nemt. For hvem skal først sige undskyld? 

Rita er bedste venner med drengen Victor. De har et hemmeligt mødested udenfor byen, hvor de har ridset en venne-tatovering ned i en bænk. Men en dag bliver de uvenner, fordi Victor siger grimme ting og griner ad hende. 

Rita bliver meget såret over Victors opførsel ”..og pludselig føles det som en fodbold rammer hende hårdt i maven”. 

Sproget er sanseligt og enkelt, men uden særlig megen humor og det er helt bevidst. 
Emnet er følsomt og man bliver bare blød om hjertet ved synet af Otto Dickmeiss´ akvareltegninger. Sårbarheden lyser ud af Ritas store blå og glasagtige øjne (som næsten er ved at falde ud af hovedet) og hendes nedbøjede hoved. Tegninger fortæller deres egen historie om samhørigheden mellem Rita og Victor i sær mellem de røde og blå farver, der leder tankerne hen på Yin og Yang. 

Senere møder Rita drengen fra de blå bjerge, der er jagt efter en rød sommerfugl. En dreng, der minder lidt om Victor, men han er bare helt blå. Han hjælper Rita med at få mod til at blive venner med Victor igen.

Her bryder fortællingen med virkelighedsplanet og fletter elementer fra eventyrgenren ind i handlingen. Noget, som børn vil have let ved at leve sig ind i. Drengen fra de blå bjerge er Victor, og så er han alligevel ikke Victor. Og børnene kan godt se det i bogen, fordi drengen er malet helt blå modsat den rigtige Victor. 

Det er tankevækkende, at de voksne helt er fraværende i historien. Forfatter og tegner har gjort sig meget umage med at beskrive oplevelsen indefra barnet og give det plads. 

”Ritas venskab” egner sig godt til højtlæsning. Historien fortælles i et let genkendeligt talesprog. 
Her er der mulighed for at barn og forældre kan bidrage med egne oplevelser undervejs.

——–

Ritas Venskab
(af Simon Hartling, KultuNaut)

I børnebogen “Ritas venskab” af Lilja Scherfig og med illustrationer af Otto Dickmeiss hører vi om, hvordan det er at blive svigtet af sin bedste ven. Men vi får også at vide, at man kan tilgive hinanden og måske endda få et endnu bedre venskab. Bogen henvender sig til aldersgruppen 4-9 år.

Da Rita kommer hen til de fodboldspillende drenge, kalder de hende for “rødhårede abe”. Det kunne hun sikkert have levet med, hvis bare det ikke var fordi, Viktor lod være med at komme hende til undsætning og oven i købet grinede af hende. Rita kan ikke komme over det. Ulykkelig går hun ned til bænken ved vandet, ét af hende og Viktors venne-steder. Her møder hun en mystisk dreng, der godt kunne minde om Viktor. Drengens forsøg på at fange en sommerfugl leder Ritas tanker lidt på andre veje. Hun kan dog ikke skjule, hvad hun er ked af, og fortæller drengen om Viktor. Han vil gerne hjælpe og maner til storsind og besindighed. Men da hun følger hans råd om at række Viktor en udstrakt hånd, kommer der i første omgang ikke noget godt ud af det. Dog kan gode venner ikke i længden opretholde et fjendskab. Uvenskab giver knuder i maven. Mon ikke det er bogens glimrende pointe, at man er nødt til at løsne op for sine knuder, så man kan blive let og fri som en sommerfugl?

I Ritas venskab er der ikke nogen voksne med. Det er børn, der skaber konflikterne og børn, der løser dem. At voksne holdes uden for historien afspejler nok ganske godt, hvor alene man er som barn, når det gælder venskab eller uvenskab. Bogen fortæller om noget af det mest centrale i børns hverdag og rammer udmærket den intensitet, som den korte afstand mellem stor sorg og stor glæde giver. Lilja Scherfig er ikke bange for at ty til det fantastiske, når konflikten skal løses, og det fungerer ret godt. Mystikken bliver hverken for overdrevet eller punkteret i plat realisme. Otto Dickmeiss’ tegninger klarer sig fint sammen med teksten og skaber en sommerlig tid-og stedløshed. Det kan dog undre, at børnene skal ligne de for nogle år siden så populære Bratz-dukker, dvs. med enorme øjne. Det bliver næsten for bambi-agtigt.

Ritas venskab vil kunne optage de fleste børn. Det er simpelt hen elementært spændende og vigtigt, om venskabet består eller forgår. Nogle vil måske synes, at bogen er for pædagogisk korrekt. At den poetiske retfærdighed er for udtalt. På den anden side må man spørge, om det ikke også kan blive for rigtigt i en anden forstand, hvis man forsøger at være “realistisk”. Hvis nederlag holdes for mere realistiske end sejre, er det ikke nødvendigvis noget, man behøver at fortælle til børn. Børn kan godt tåle lidt pædagogik og en smule håb.

Ritas Venskab
(af Birte Strandby, Bogvægten)

Når ens bedste ven svigter, hvad gør man så? Rita bliver ked af det og vred, for hvordan kan Viktor være sådan? De har endda snittet deres venne-tatovering i bænken.
Den mærkelige dreng fra De Blå Bjerge foreslår, at hun går hen til Viktor igen, men det viser sig at være en dårlig idé, for drengene gør bare nar ad hende. Den mærkelige dreng kan ikke rigtigt trøste, men sammen venter de på, at sommerfuglen dukker op, og så jager han den hen langs stranden, til hun ikke kan se ham mere. Rita bliver siddende, men til sidst kommer Viktor, og de to bliver gode venner igen.

Otto Dickmeiss har denne gang tegnet nogle søde, til al overflod storøjede børn i farverige omgivelser – ganske uden lighed med hans surrealistiske tegninger i børnebogen De onde Byer. Her er kun Ritas nye ven lidt anderledes, idet han er gjort at et blåligt, gennemsigtigt materiale, mens den røde sommerfugl, han jager, tydeligvis hører virkeligheden til.

Men hvad handler det om: Mobning, venskaber, mulig identifikation med den ulykkelige eller vrede Rita?
Måske handler bogen mest om mobning, som det også findes i blandt andet ”Lydia svarer igen” af Katrine Marie Guldager og hos Jan Mogensen i ”En prut i junglen”. Det usædvanlige her er skildringen af Ritas afmagt: Hun forsøger at samle venskabet op, men opgiver hurtigt, og Viktor og Rita bliver først gode venner igen, da Viktor opsøger Rita. Den usynlige ven erstatter ikke Viktor, og det er svært at se, hvad han ellers gør, men fortællingen og tegningerne er underholdende

RITAS VENSKAB
(af Sara Nørholm, Kristeligt dagblad)



Hvorfor bliver man uvenner? Og hvordan bliver man gode venner igen? I en verden af konflikter er det godt at vide noget om, og med Ritas venskab har de 4-9-årige fået en introduktion til konfliktmægling – i hvert fald i det små, men det kan jo være et udmærket sted at starte. Historien er enkel: Rita og Viktor er bedste venner, men kommer alligevel til at såre hinanden. At det onde kommer imellem dem under et æbletræ, giver historien et diskret præg af grundfortælling, ligesom venskabets røde sommerfugl og drengen fra de blå bjerge, der med sit sommerfuglenet i hånden taler for forsoning, giver bogen en fin tyngde. Men sproget er dagligdags, der fortælles i nutid, og det er godt til sidst at løbe om kap med Rita og Viktor hen til venskabsbænken, hvor sommerfuglen allerede sidder på ryglænet. Otto Dickmeiss har illustreret smukt med klare farver og karakteristisk storøjet alvor. Anmelderens eneste ærgrelse er prisen, der ikke undgår at komme i konflikt med bogens alligevel begrænsede omfang.

Lilja Scherfig: Ritas venskab. Illustreret af Otto Dickmeiss. 40 sider. 230 kroner. Gyldendal.

Ritas venskab
(af Ester Lunddal, Børnehaveklasseforeningen.dk)

”Ritas venskab” er en skønlitterær bog, som passer fint til vores aldersgruppe i børnehaveklassen.
Faktisk tror jeg den passer til såvel de ældste børn i børnehaven som til børn i hele
indskolingsforløbet, ja selv som voksen bliver man ”tændt” på spændingen i handlingsforløbet: Rita er blevet uvenner med sin bedste ven Viktor. Hvem skal sige undskyld først? Hermed har forfatteren tematiseret en universel menneskelig udfordring. Med stor spænding følger vi begivenhederne i det følelsesmæssige register i aktion, reaktion og frustration over sårede følelser og vejen ud af smerten i mødet med ”Drengen fra ”De blå Bjerge”, som vækker håb og viser vej til forsoning.
Har du et klassebibliotek, vil den være godt anbragt der.
Børnene drages af såvel handling som af illustrationerne.
Bogen har stift bind, og jeg synes det er så lækkert at sidde sammen med børn og læse om intime følelser i en bog med stift bind.