Anmeldelser af Peter og Postbudet

Varm billedbog gør læseren glad
(af Steffen Larsen, Politiken)

Både tekst og tegninger er i top i ny billedbog.
Her er et rigtigt postbud af den røde slags.
Han trøster Peter, der venter på et brev fra bedstefar, som lige er død. Og nu har Peter snart fødselsdag.
Så træder etaten i karakter. Det er en smuk og varm historie, som gør lytteren god og glad. Det samme kan siges om Otto Dickmeiss’ karakteristiske afrundede tegninger og storhovedede personer.
Vores røde ven er mild som kirkebladet. Peters øjne er dybe som den himmel, hvor bedstefar nu bor. Den røde farve kommer for fuld udblæsning i de valmuer, der er et af historiens temaer. Smukt!

—-

Stærk og smuk i al sin enkelhed
(af Karen Lise Søndergaard, Jyllandsposten)

Peters bedstefar er død. Tilbage sidder Peter og venter. Bedstefar har nemlig glemt at sige farvel, og det kan da umuligt passe, at han ikke kan sende så meget som et brev oppe fra himlen.
Postbudet lytter til den lille dreng, og helt uden at komme med voksne forklaringer på noget giver han rum til drengens sorg. ”Peter og postbudet” er en usædvanlig fin lille bog om at miste, om at savne og om børns trang til og krav på en afslutning og et svar.
Tekst og billede smelter sig smukt ind i hinanden – der er ikke et ord eller en streg for meget, ingen flertydighed eller subtil symbolik hen over barnelæseren. Bogen står stærkt og smukt i al sin enkelhed og bør få plads i alle sammenhænge, hvor mindre børn har brug for at høre og tale om at miste.

—-

Peter og Postbudet
(af Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad)

“Peter og postbudet” er endnu et resultat af det fine samarbejde imellem Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss. Peters bedstefar er død, og han nåede ikke at få sagt farvel. Nu går Peter og venter på brev, for bedstefaderen kan da ikke have glemt ham? Heldigvis er postbudet en af den slags voksne, der giver sig tid til at lytte; han er egentlig på vej videre, men vender så alligevel om for at høre, hvad Peter egentlig tror, at der vil stå i bedstefaderens brev – og på den måde hjælper han drengen med at få sat ord på de mange modsatrettede følelser.
De stilfærdigt surrealistiske billeder i varme, lidt slørede farver giver fortællingen et drømmeagtigt skær, og jeg faldt helt for billedet af den triste lille bedstefar, der sidder på en sky med sommerfuglevinger på. En fin, lille bog for de mindste om, hvad gode venskaber og omsorgsfulde voksne kan betyde, når man har mistet en, man holdt af.

Historien går lige i hjertet
(af Zenia Johnsen, Fortællingen.dk)

Skøn billedbog om savn, sorg og venskab. Bedstefar fik ikke sagt farvel til Peter, inden han døde. Han døde bare. Derfor venter Peter på postbudet. Bedstefar har vel nok skrevet et farvel-brev til ham. Et brev der lugter af terpentin og maling, for Bedstefar var maler. Han malede valmuer. Men Postbudet må skuffe Peter. Der er ikke noget brev til ham.
Da Peter bliver ked af det, trøster Postbudet, og et venskab begynder.
Peter og Postbudet er en skøn og rørende billedbog. Historien går lige i hjertet på mig. Jeg savner også min bedstefar, der var maler og malede valmuer.
Lilja Scherfig har skrevet en simpel men original historie. Den bedste slags. Otto Dickmeiss’ illustrationer er farverige og vidunderlige. Der er masser at se på.

Fin anvendelig bog
(af Gitte Ullstad, Folkeskolen.dk)

Denne historie foregår i de gode gamle dage, hvor postbuddet gik med rød jakke og kasket og i øvrigt havde god tid.
Peters bedstefar er lige død, og han nåede ikke at sige farvel til sit barnebarn, der nu går og venter på et brev. Det forstående og rare postbud kan både lindre Peters længsel og redde hans fødselsdag, og de to bliver venner.
Historien henvender sig til tre-seksårige børn og er en sød lille oplæsningsbog med dejlige tegninger. Bogen har et strejf af nostalgi over sig med duften af sommer og bedstefars malerterpentin, synet af røde valmuer og lyden af en knasende grusvej. Sammen med de almengyldige temaer som længsel, håb og venskab bliver det til en fin, anvendelig bog for de mindste.