Anmeldelser af Louie Louie

Orla-prisens børneanmeldelser, 2007:
Anna, 11 år:
Jeg har læst Louie Louie og jeg syntes at den er en af de bedste bøger jeg har læst.
Fordi at den forklare hvordan der er mange børn der har det hvor en mor eller far er død og den man har tilbage er for bange til at beskytte den man har nærmest. Da jeg læste der hvor Louis far bliver kørt ned begyndte jeg at græde en lille smule fordi at miste begge forældre er et stort tab af livet så er der ingen der kan komme med den store familie støtte.
Jeg fatter ikke hvorfor Louie er så vild med hende der achia fordi hun virker da ikke særlig sød på nogle punkter.
Jeg syntes at det er flot af Louie at han stiller sig fram til musik kuncoranccen men jeg kunne ikke helt fårstå hvorfor Louises far smed hans gouitar ud fordi det var på en måde også et minde fra hende.
jeg syntes at Louie Louie er en meget god bog fordi at den viser de bløde verdier + de barske verdier.

Klara, 10 år:

Louie, Louie er en god bog jeg har læst den, den er sjov og lidt af en gyser… Jer er kun ti men har læst den alligevel. Alle i min klasse syntes den er for små børn men louie, louie fortjener at vinde, fordi at den er: god.. en bog for børn der er seje i det.. Den er lidt af en gyser..
Et godt råd: læs denne bog, og helst om aften så er der gys i det 🙂 smil fra klara
Misha, 13 år:
Det er en virkelig god bog, som handler om en dreng, der efter sin mors død har mistet forholdet med sin far. Man hører hvad Louie tænker og føler og hvordan det hele ender. Den er god, fordi at den er beskrevet så man virkelig forstår Louie og kan leve sig ind i det. Men som sagt er bogen virkelig god, og godt skrevet. Det er sådan en bog, hvor man bare ikke vil blive færdig, fordi den er så god!

Mia, 14 år:

Jeg synes, at det er en god bog, fordi den omhandler et spændende og vigtigt emne: Kampen for kærlighed og venskab! Den var samtidigt sjov og spændende! Læs den!

Sofie 12 år:

Af de norminerede børnebøger til Orla Prisen har jeg læst Louie Louie af Lilja Scherfig. Louie Louie er en super bog, også selvom hovedpersonens liv ikke er spændende på den fede måde. Louie er en dreng med problemer. Hans mor er død, og hans far, der arbejder som dukkefører i sit eget dukketeater, drikker for meget. Louie vil gerne skifte hele det dumme liv ud – det liv som han ikke længere forstår meningen med. Nede i Louies kælder finder han dog både nogle svar og mening og den del af historien er meget fantastisk og magisk. Læs den!

Johannes, 10 år:

Jeg synes den var helt vildt god, fordi den var sjov og spændende. Dukkerne var sjove. Louie var sur på dukkerne i starten, men de blev gode venner igen. Jeg synes alle skal læse den!!!

Jesper 13 år:

Rørende og poetisk roman om Louie, som har mistet sin mor og kæmper en hård kamp for at komme i kontakt med sin alkoholiserede gøglerfar.

TRØSTEDUKKER
(af Steffen Larsen, Politiken.)

Nogle gange kommer foråret på det rigtige tidspunkt.
Siden Louies mor døde, har hans far ligget i sprit.
Far spørger kun til matematikbogen og passer ellers tavst sit arbejde som direktør for et dukketeater. Louie er kommet igennem disse to år ved at slå hukommelsen fra og i øvrigt passe sig selv. Men nu er det forår, han bliver teenager, og inden den sidste poppel er sprunget ud, bliver alt anderledes. ’Louie Louie’ er Lilja Scherfigs debut som romanforfatter. Hun har gennemgået et forløb på forfatterskolen for børnelitteratur.

Historien er fortalt uden tårer. Den hæver sig langsomt over familieliv og psykisk nedtur, idet den inddrager dukkerne, som bor nede i kælderen, når de ikke arbejder. Her fører Louie lange samtaler med Pjerrot og Columbine. De bakker ham op, og det gør flere andre i ejendommen. Dag for dag bliver knopperne større. Louie melder sig til en musikkonkurrence. Dejlige Aisha smiler til ham. Foråret blæser de sidste triste tanker bort. Et mindre automobiluheld hjælper også til. Det er overbevisende fortalt, imens magien hopper frem og tilbage på grænsen til det forklarlige. Lilja Scherfig lever op til efternavnet med et nærgående portræt af skolelærer Peter Henning. Enkelte andre af figurerne kan virke noget karikeret.

’Louie Louie’ har samme sarte tone som i ’Drengen med sølvhjelmen’ af Hanne Kvist. Der fortælles fra halvdistancen, hvor magi og realisme, sorg og trivsel, mest er sømærker, som skal vise vejen for den, der har en mission. Louie skal springe ud – ligesom træerne.

Lilja Scherfig fortæller hjemmevant, og handlingsgangen er veldisponeret. Sprogligt er der mange godbidder. På et tidspunkt folder drengen sine hænder: »Kære Gud, det er Louie. Du kender mig sikkert ikke, for jeg har ikke bedt dig om noget før …«.

Louie Louie
(af Christina Andersen, Bogrummet.dk.) 

(Fem ud af fem stjerner)



13-årige Louie bor i en etageejendom sammen med sin fuldstændig fordrukne gøglerfar. Louies mor er død nogle år før, og Louie er efterladt med en far, der ikke kan tage vare på hverken sig selv eller sin søn. Louie er en modig fyr, der desperat forsøger at provokere sin far til at vågne op af druktågerne, men der er ingen respons. Når Louie bliver for nærgående, skrider hans far bare ud for at finde mere at drikke. Altså er Louie overladt til sig selv, og hans liv er derefter. 

Da skolen laver en musikkonkurrence, hvor vinderen får en tur til “Paradis” i USA, melder Louie sig til konkurrencen, selvom han knap kan spille på sin guitar længere. Han er yngre end alle de andre deltagere og så skriver han oven i købet en kærlighedssang til den skønne Aisha, uden at bekymre sig om at blive til grin. Han sætter alt ind på at vinde, for i Paradis må han kunne finde en ny far. Ham han har, dur jo ikke.

Louis far taler kun til ham, når han snakker om, hvor vigtigt det er at kunne sin matematik. Åbenbart har Louis FULDE far, fået overbevist sig selv om, at hvis man laver gøgl – eller bare noget der MINDER om gøgl – vil man ende som ham. Uden kone og skide fuld. Og han bliver ikke glad, da han opdager, at Louie er begyndt at øve sig på guitaren i stedet for at lave en masse lektier..

Det kunne lyde som en trist bog, men Louie og hans måde at kæmpe sig igennem livet, er helt uimodståelig og livsbekræftende. 

Sproget er ligetil og nutidigt. Man glædes, bliver trist og overvældes og bliver helt forelsket i Louie, som kæmper alene og uden megen håb, men som til sidst belønnes for sit mod og skønne fighterånd. “Louie Louie” er en helt igennem dejlig oplevelse.

FAR ER EN NAR
(af Thora Bruun, PåGaden)
(5 stjerner)



Hvad gør man, når mor er død? Romanen Louie Louie stiller skarpt på far-søn forhold på sprælsk, indlevende og morsom vis – og så er der fine pointer at tænke over.

Forholdet skal klinkes mellem far og søn. Det er Lilja Scherfigs omdrjningspunkt i debutromanen ”Louie Louie”, hvor læseren møder den 13 årige Louie, som har mistet sin mor for to år siden. Han er ladt tilbage i denne verden med sin drukfældige indelukkede far. Og det er lidt skridt, synes Louie, fordi han er træt af, at den eneste den fulde far siger til ham er: ”Gå op og lav din matematik, knægt!” Men det gider Louie ikke, han vil nemlig meget hellere spille musik og hænge ud med vennen Rolf. Og da der er musikkonkurrence på skolen står det med ét klart for ham, hvad han skal, han skal vinde konkurrencen, så han kan rejse langt væk fra sin far. Og hvem ved, måske vinder han også den smukke Aisha fra skolen?

DUKKETEATER GIVER DIALOG
Forholdet mellem Louie og faderen, er meget smukt og indlevende beskrevet. Fra at være som to fremmede, nærmer de sig langsomt hinanden, takket være faderens dukketeater. Når han spiller dukketeater, får hans omsorgsfulde side for sønnen nemlig lov til at komme til udtryk. Med dette dobbeltspil, faderens to roller, bliver læsningen drevet frem i håbet om at faderen vil rive masken af og forene de to sider – og forene sig med Louie!
Det er i øvrigt et kvalitetstegn for hele bogen, at figurerne langt fra er endimensionelle stereotyper, men personer der både kan være egoistiske møgdyr og betænksomme kærlighedsvæsner.

NU MED JORDBÆR
Et andet kvalitetstræk er, at romanen er befriende fri for løftede pegefingre om, hvad Louie bør gøre, eller fordømmelse overfor faderens drikkeri, den beskriver forholdet i øjenhøjde – ligeså vel som replikkerne slipper for at blive forklaret. De ryger bare ud af karakterens mund, ganske troværdige og ofte ganske humoristiske. Som da Louie er helt ude af den, på vej til at stikke af hjemmefra, men hvor vennen Rolf finder ham – og ud over trøstende ord selvfølgelig tilbyder ham et bobblegum. Louies første kommentar er ”Findes de også med jordbærsmag, jeg har kun smagt med lakrids”.
Lilja Scherfig slægter sin bedstefar på, og hun har god grund til at være stolt. Bogen rummer ikke bare en visdom, men også et sprogligt overskud, der løfter sig langt over gennemsnitsniveauet af ungdomslitteratur. Både børn og voksne kan more sig over denne sprudlende bog.

—-

Louie Louie
(af Karin Esmann Knudsen, Berlingske Tidende)


At en bog om døden ikke behøver at være forudsigelig ser man i »Louie Louie« af Lilja Scherfig. Louie Louie er også det kælenavn som den trettenårige Louies far brugte, dengang moderen stadig levede, og alt var godt. Det er nu to år siden, og far og søn lever side om side uden kontakt. Faderen drikker for meget og er genstand for Louies foragt, hvad der ikke bliver bedre af, at han gang på gang svigter. Louie forsøger at komme væk fra det hele ved at melde sig til skolens musikkonkurrence. Men også her spænder faderen ben ved at smide guitaren væk og kræve, at Louie laver sine matematikopgaver i stedet for.

Begge lider af et stort selvhad, faderen har et dukketeater og vil ikke have, at drengen ender som ham, og Louie på sin side savner faderens accept og kærlighed for at kunne acceptere sig selv. Bogens greb er at lade drengen have fortællerrollen og derfor en begrænset synsvinkel, hvad der sår tvivl hos læseren om sandheden. Især fordi der indføres et magisk element i form af de talende dukker på faderens dukketeater. Her har Louie et fristed, hvor hans selvværd bliver opbygget, og her får han modspil, når han vil flygte fra det hele.

—-

Louie Louie
(af Kåemer Asmussen, Fyldepennen)



Hvad er egentlig en ungdomsbog? Vel en der handler om unge menneskers problemer, og er skrevet i et enkelt sprog, og mere vægt på den spændende eller gribende handling end på dybdeborende psykologi. Det passer meget godt på bogen her, men den kan da også med udbytte læses af ældre læsere (som mig), for det er en fin skildring af en trettenårs drengs genvordigheder. Man kan dog ikke sige, at bogen er problemsøgende. Problemerne er bare dens udgangspunkt. Faktisk er det en munter og glad bog.

Louies mor er død for ikke så længe siden, og hans far er ved at gå til grunde i druk, så Louie befinder sig i et tomrum med sine egne savn og længsler. Han vil væk, og da skolen arrangerer en musikkonkurrence, hvor man kan vinde en rejse til hotel PARADIS i Amerika, så melder han sig til den, skønt han knap nok kan spille eller synge.

Han har dog venner, især kammeraten Rolf, som han mødes med på taget af huset, op pigen Aisha som han er småforelsket i. Desuden er der en sød og original dame i huset, som tager sig lidt af ham.

Men hans bedste venner er dog et par marionetdukker, Pierrot og Kolumbine. Faren er nemlig en slags gøgler, og har et dukketeater som han optræder med nede i byen, selv når han er mest forsumpet. Teatret og dukkerne har han i et rum i kælderen, og her kommer Louie og taler med de to dukker. Scenerne mellem Louie og dukkerne er det bedste ved bogen.

Han ved jo godt, at det er faren der sidder bag tæppet og styrer dukkerne og at de taler med hans stemme, men han lader sig rive med og opfatter dem som virkelige venner.

Jeg har selv oplevet dukketeater på Sicilien, og jeg kunne have sværget på at det var virkelige skuespillere vi så og hørte. – Jeg kommer også til at tænke på en film helt tilbage i 50’serne med Leslie Caron og Mel Ferrer, hvor der var disse scener mellem en ung, naiv pige og nogle marionetdukker.

“Louie Louie” er Lilja Scherfigs debut som romanforfatter. Hun er i øvrigt barnebarn af forfatteren og kunstmaleren Hans Scherfig. Det er en smuk bog. Der står ikke hvem der har tegnet forsidebilledet af huset med Louie på taget. Er det mon forfatteren selv?

—–

LOUIE LOUIE
(af Astrid Mousten, Bogshoppen 13 år)

En realistisk god bog, med mange sjove replikker. En bog om Louie der har en fuld far døgnet rundt, og om Rolf, der hjælper Louie ud af hans problemer…

Louie er en dreng på 13 år, hvis mor er død, og hans far er fuld hver dag. Louie vil helst bare skride fra det hele, hans far, matematikken og de andre problemer der plager ham. Han beslutter at melde sig til en musikkonkurrence, hvis man vinder den konkurrence, vinder man en rejse til hotel PARADIS i Amerika. Louie vil vinde den konkurrence, men mange ting kommer i vejen. Hans far vil ikke havde at han melder sig og smider hans guitar ud.
Louie er ved at give op, men får hjælp af sine gode, underlige, men trofaste venner….

En god bog, der er meget realistisk. Den er godt skrevet, og har rigtig mange sjove replikker…Tror den vil egne sig til højtlæsning ….  🙂

—-

Fortællingen.dk
(af Ulla Skovgaard Andersen)

Louies mor er død, og hans gøglerfar forsøger at drukne sorgen i våde varer. Louie vinder selvfølgelig heller ikke skolens musikkonkurrence. Men langt om længe sker der heldigvis noget…

Louie på 13 år har mistet sin mor nogle år forinden og på en måde også sin far. Han er nemlig begyndt at drikke i sorg over tabet af sin kone, og det er ikke meget kontakt Louie har til sin far. Han lugter som oftest af bjørnegrotte og gammelt værtshus, som Louie udtrykker det. Der er sjældent mere end leverpostej i køleskabet, det eneste faderen umiddelbart tænker på er, hvordan Louie klarer matematikken. Han skal blive til noget ordentligt, ikke som sin far, der laver dukketeater – og drikker for mange bajere.

Louie har en god ven, Rolf, som er adopteret, enebarn og vel nærmest udsat for det modsatte af omsorgssvigt. Han går også i klasse med Aisha, som er kakaofarvet og med krøllet sort hår, hende er Louie ret vild med. Og så får han også en ven i Mona, som er sekretær på skolen.

På skolen skal der være en musikkonkurrence og Louie melder sig, og det lykkes ham at blive optaget trods den mandlige lærers forsøg på at forpure planerne. Louie skriver selv en sang og spiller guitar til. Inspiration og støtte henter han hos faderens teaterdukker, som optræder som “levende” dukker.
Louie vinder ikke den musikkonkurrence, som han drømmer om,  der kan få ham væk fra den grå og triste hverdag. Til gengæld sker der noget i hans og faderens liv, der ændrer på den bestående fastlåste situation. Louie Louie er en historie om hvad der kan ske, når et barn, en stor dreng, mister en af sine forældre, og den tilbageværende mere eller mindre lukker sig inde med sin sorg. Det er omsorgsvigt så det basker. Ingen griber ind, og det er måske heller ikke så enkelt at gøre. Faderen har det jo heller ikke for let.
Man føler med Louie, der ikke har det for nemt, men som også kan være stædig. Det kunne have givet romanen en sentimental drejning, men det synes jeg Lilja Scherfig slipper meget godt uden om. Jeg kan også uden problemer leve med de levende, talende dukker. På trods af at det langt hen ad vejen er en alvorlig historie, er den ikke uden humor, specielt i skildringen af Rolf, der godt kan få for meget af de velmenende men overbeskyttende forældre.

En god historie for både drenge og piger fra ca. 12 år.

—–

Lektørudtalelse – Louie Louie
af Lektør Per Drustrup Larsen, 2007

En bog for børn og unge fra 12 år med den 13-årige Louie som
hovedperson. Hans mor er død, og hans far drikker, så Louie forsømmes,
kan ikke finde ud af livet og mobbes i skolen. Kan han og faderen komme
gennem krisen, finde hinanden igen og komme videre? Det korte referat
lyder som en socialrealistisk problemroman fra 1980’erne, men er ikke
dækkende. Historien foldes ud i helt moderne sprog og stil samt
tilføres noget magisk, der løfter bogen op af sørgmodigheden og
videre. Faderen er en gøglertype med eget dukketeater, men er på vej i
hundene efter sin kones død, mens Louie forsøger at klare sig i de hårde
skoler – livets og folkeskolen. Her mobbes han (undtagen af vennen
Rolf), forelsker sig i Aisha, stiller op i en musikkonkurrence, mens han
forsøger at klare hverdagen og at genfinde fællesskabet, hvor de bor.
Det er en solidarisk og hjertevarm skildring af en far og søn i krise,
og hvor gode folk hjælper, så fremtiden tegner knap så hård for dem –
selv om Louie hverken vinder konkurrencen eller Aisha. Der er gode
personskildringer af bl.a. skolekammerater og lærere, og gode scener
ramt på kornet. Dertil kommer så det eventyrlige og magiske i flere
scener mellem Louie og faderens dukker, hvor samtalerne mellem dem
løsner op for Louies situation. En god historie fortalt i en
fascinerende blanding af realisme og andre virkemidler, som med
formidling vil kunne fornøje mange
 
——

Folkeskolen.dk, september 2007
(Anmeldt af:  HYPERLINK, Tonny Hansen)

Louie Louie
Der findes tab, der er så store, at nok så mange levende ikke kan opveje den ene, der er død. Louie savner sin mor. Men hans far er fuldstændig knust og er ikke til megen trøst. Han finder trøsten i bajerne, og i perioder magter han kun at kommunikere med sin søn gennem de marionetdukker, han lever af at optræde med. Mona, der er nabo og skolesekretær, prøver at hanke lidt op i Louie, det samme gør bedstevennen Rolfs forældre. Førstnævnte formår faktisk at kradse lidt i hans blokeringer over mindet om hans mor, sidstnævnte minder mest om Flanders fra Simpsons i deres overrigtige, økologiske selvgodhed.
Historien har de gængse elementer for en ungdomsbog for omkring 7. klasse: tragedie, drama, forelskelse, forsmåelse, rockmusik og drengedialoger. Men skruet godt sammen, især Louies dialoger med dukkerne Harlekin og Columbine fungerer godt.
Lovende debut fra endnu en elev fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Vi vil gerne høre mere.